København Håndbold laver en 4-årig aftale med Stine Jørgensen

Vi er utrolig stolte over, at vi i dag kan dele en stor nyhed. Den tidligere landsholdsspiller Stine Jørgensen, der kommer fra den tyske klub SG BBM Bietigheim, skal de næste 4 sæsoner spille med tigeren på brystet.

Sportsdirektør Louise Svalastog udtaler;
– “Vi er utrolig glade for, at det er lykkedes at lave en aftale med Stine.
Stine er en kæmpe profil, som vi alle kender godt. Hun har været væk i nogle år, og er i mellemtiden blevet mor. Alt sammen ting, som man udvikler sig yderligere af. Vi glæder os meget til at se Stine spille for København Håndbold. Hun er en kæmpe profil, som både spillemæssigt og kommercielt er et kæmpe scoop for os og den rejse vi er på, frem mod det nye projekt som starter til den kommende sæson.”

Kommende cheftræner Rasmus Overby udtaler;
– “Stine har tilhørt toppen af dansk håndbold de sidste 10 år og kommer til at bidrage med en enorm erfaring. Med hendes leder egenskaber og vinder attitude passer hun godt ind i København håndbold og vi glæder os til at se hende i tiger trøjen i den nye sæson.”

 

Stine Jørgensen udtaler;
– “Jeg ser rigtig meget frem til at vende hjem til Danmark og til at spille for København Håndbold, som fra næste sæson, starter op med en masse nye spillere, nye trænere og et nyt spændende projekt som jeg virkelig glæder mig til at blive en del af. Derudover har det altid været sjovt at spille i Frederiksberg hallerne, som jeg nu glæder mig til skal være min hjemmebane.”