København Håndbold henter landsholds streg fra Schweiz

København Håndbold har skrevet en 4-årig kontrakt med stortalentet Tabea Schmid, som trods sin unge alder var fast starter på det landshold Schweiz havde med til EM i 2022.

Kontrakten er gældende fra den kommende sæson, hvor hun skal tørne ud i Frederiksberg Hallen for hovedstadens håndboldhold.

Direktør Louise Svalastog udtaler;
-”Tabea er trods hendes kun 19 år, et navn som har været på mange storklubbers læber, hvorfor vi er enormt glade og stolte over hendes valg af København Håndbold.
Hun er allerede fast starter på det schweiziske landshold, hvor hun ved EM 2022 var den anden mest scorende spiller for Schweiz.
Tabea kommer til at bidrage med en enorm fysisk, og er en meget bevægelig og scoringssikker stregspiller. Derudover er hun trods hendes unge alder også en rigtig klog forsvarsspiller, hvor hun med den schweiziske mentalitet kommer til at arbejde ben hårdt!
Vi glæder os helt vildt til at se hende i tigerblusen for den kommende sæson”

Tabea Schmid udtaler;
-”Jeg ser virkelig frem til dette nye kapitel i min håndboldkarriere.
Det bliver helt sikkert en udfordring, men jeg synes at København Håndbold er den ideelle klub til min videre udvikling.”

Byd Tabea hjerteligt velkommen i tigerhulen.