Kendt stemme fra København Håndbold til U19 DM

Når U19 Danmarksmesterskaberne løber af stablen i Helsinge den 24. og 25. maj, bliver det ikke kun København Håndbolds talentfulde U19-piger, der vil repræsentere klubben. En velkendt stemme fra vores hjemmekampe vil også være at finde ved mesterskaberne.

Vores ligaspeaker, Morten Stig Bork Jørgensen, er blevet udvalgt til at speake samtlige kampe ved U19 DM. Med sin energi og evne til at skabe en elektrisk stemning i hallen, bliver han en central del af oplevelsen for både spillere og tilskuere.

U19 DM samler landets bedste ungdomshold i en weekend fyldt med intens håndbold, spænding og talent på højeste niveau. København Håndbolds U19-piger er klar til at kæmpe om mesterskabstitlen, og med Morten bag mikrofonen er vi sikre på, at atmosfæren bliver noget helt særligt.

Vi glæder os til en spændende weekend i Helsinge – og til at høre Morten sætte lyd på de afgørende øjeblikke!