KBH Talent forlænger med mental- og fysisk træner

København Håndbold Talent ønsker fortsat at prioritere det sundhedsfaglige team, som i sæson 25/26 kommer til at bestå af mental træner, fysisk træner, fysioterapeut og kostvejleder. Dette ses som afgørende for kerneområderne udvikling, trivsel og sammenhold. Vi er derfor glade for, at det er lykkedes af forlænge samarbejdet med vores mental træner Kristian Søndberg og vores fysiske træner Mikkel Trampedach.

Talentchef Mikkel Thomassen udtaler sig følgende om forlængelsen af mental træner:
”Kristian har på alle måder imponeret mig med sit arbejde som mental træner i København Håndbold Talent i sæsonen 24/25. Han er passioneret, løsningsorienteret, kommunikativ og besidder både høj faglighed og bred erfaring.
I sæsonen 25/26 vil Kristian have særligt fokus på klubsamarbejde, ledelses- og trænerudvikling. Han vil derudover fortsætte arbejdet med spillerne, hvor han med kollektive oplæg vil hjælpe dem med konkrete værktøjer, som kan styrke deres udvikling og trivsel.”

Talentchef Mikkel Thomassen udtaler sig følgende om forlængelsen af fysisk træner:
”I København Håndbold Talent er vi afklarede omkring at fysisk træning er afgørende for spillernes individuelle udvikling. Mikkel er i sit arbejde som fysiske træner central for, at vi lykkes på dette område. Det har i indeværende sæson skinnet igennem, at han har de relevante og påkrævede faglige samt menneskelige kompetencer, og han har absolut været med til at sætte sit positive aftryk på, vores kultur omkring fysisk træning. Mikkel er meget talentfuld, og jeg føler mig overbevist om, at vi sammen med ham kommer til at dygtiggøre os omkring fysisk træning i København Håndbold Talent.

Ved yderligere spørgsmål omkring fysisk træning og mental træning, er det muligt at kontakte:
Talentchef Mikkel Thomassen
Tlf. nr. +45 51861715