Kan en kvinde være Mastercoach? – optakt Aarhus Håndbold

I København Håndbold kæmper vi hver dag for at skabe bedre vilkår for kvindesport. For at give piger og kvinder de samme muligheder, som drenge og mænd har haft i årtier. Men på trods af stigende interesse, stærke præstationer og massiv eksponering halter opbakningen stadig – særligt økonomisk.

Cheftræner Bo Spellerberg deler i denne kampoptakt sine refleksioner om ligestilling i håndbolden, sin egen rejse mod Mastercoach-uddannelsen og de udfordringer, vi står overfor, hvis vi vil sikre kvindehåndboldens fremtid.

Læs med her – og bliv en del af kampen for et stærkere fundament for kvindesporten.

Inden feministen i dig vågner, så lad mig sige, at jeg er helt på din side. Overskriften opstod, fordi jeg i mandags startede på Dansk Håndbolds Mastercoach-uddannelse. En uddannelse, der kræves, hvis man i fremtiden ønsker, at ens hold spiller med i de forskellige europæiske turneringer, eller hvis man er træner for et landshold i alle aldre.

Sjovt nok startede vi op to dage efter Kvindernes Internationale Kampdag. Så var det da herligt at kunne mødes 14 mandlige trænere og fem mandlige undervisere/ansvarlige. Helt i tidens ånd, eller? Ud af de 14 trænere var vi fire, der beskæftigede os med kvindehåndbold. Vi fire synes allerede, de andre er nogle bøver og har stiftet vores egen lille forening FTAAN – Foreningen Til Afskaffelse Af Nordsjælland. Andre vil måske kalde systemet Mensah, men han er sgu så sød en fyr, at ham beholder vi meget gerne.

Det fik mig så til at undersøge, hvor mange kvindelige mastercoaches vi har i Danmark. Hvis vi tager det nuværende mastercoach-hold med, kommer antallet af uddannede op på over 100 i DK. Og nu kommer vi så til svaret på overskriften… Dada. JA! Der er nemlig uddannet to. Det er sgu skræmmende læsning. Jeg sidder ikke med de vise sten, og der må sgu være nogle i det politiske system, der klør sig lidt i skægget. Heldigvis har Dansk Håndbold nu en fremragende mulighed for at gøre op med denne dominans, da de står overfor at skulle have både en ny forPERSON og en ny KVINDElandstræner. Se, det bliver jo spændende… eller gør det!

Tidligere i disse indlæg har jeg inviteret husvenner ind til at give deres besyv med. I dag bliver ingen undtagelse. Jeg skal dog advare om, at personen i en længere periode har været under kraftig indflydelse fra undertegnede. Det ligger heldigvis et par år tilbage, så mon ikke indlægget både er sagligt og oplysende. God læsning.

I lørdags markerede vi Kvindernes Kampdag, og vi hyldede dem, der baner vejen for ligestilling.

Men kampen for lige muligheder stopper ikke den 8. marts – og den stopper heller ikke på håndboldbanen.

I København Håndbold kæmper vi hver dag for, at piger og kvinder får de samme muligheder og den samme opbakning i sportens verden, som drenge og mænd har haft i årtier.
For de piger, der drømmer om at spille foran tusindvis af tilskuere.
For de familier, der gerne vil give deres døtre rollemodeller at spejle sig i.
Og for de børn, der fortjener at vokse op i en verden, hvor sport ikke kun handler om køn, men om talent, passion og fællesskab.

Kvindesport er mere end bare resultater – det er fællesskab, trivsel og udvikling.

Sport skaber stærke relationer, selvtillid og livslange venskaber. Det styrker ikke kun de enkelte spillere, men også dansk håndbold som helhed. Jo stærkere vores klubber og liga er, desto stærkere bliver talentudviklingen – og vi ser allerede nu, hvordan det danske kvindelandshold er tilbage i verdenseliten med medaljer ved de seneste fem mesterskaber. Den succes skal vi bygge videre på.

Men hvor står vi egentlig i hovedstaden? København burde være et fyrtårn for kvindesport – og vi ser også, hvordan der investeres i kvindefodbolden, hvilket jeg både hylder og elsker. Men hvorfor kan vi ikke gøre det samme for kvindehåndbold?

Her er en sportsgren, der allerede har eksponeringen med sig. København Håndbold har været vist på tv i 9 ud af 21 kampe i denne sæson og har haft omkring 700.000 live-seere til at følge med i vores liga. Interessen er der, passionen er der, men opbakningen – særligt økonomisk – halter stadig.

Hvis kvindehåndbold i København og resten af Danmark skal have den plads, det fortjener, kræver det mere end flotte ord og gode intentioner. Det kræver handling.

Det kræver, at vi prioriterer kvindesport på lige fod med andre sportsgrene.
At vi investerer i det – ikke kun økonomisk, men også i form af opmærksomhed, synlighed og engagement.

Vi kæmper for en fremtid, hvor piger i hovedstaden ikke skal kæmpe ekstra for at få en plads på scenen. Hvor talent ikke begrænses af manglende ressourcer, og hvor vi skaber et stærkt, bæredygtigt fundament for kvindehåndboldens fremtid.

Det er en kamp, der er mere end svær – men vi kan ikke kæmpe den alene.

Det kræver, at flere vil være med på rejsen.

Vil du være med til at styrke kvindehåndboldens fremtid i hovedstaden?

Vi har brug for dig.

Uanset om du er fan, virksomhed eller beslutningstager, kan du tage et aktivt valg og være med til at gøre en forskel.

Direktør – Louise Svalastog

Vi ønsker alle en rigtig god kamp!