Johanna Bundsen stopper i København Håndbold
Johanna Bundsen stopper I København Håndbold efter sæsonen
Johanna Bundsen som har haft 5 gode år i København stopper efter denne sæson. Ejer Kim Mikkelsen udtaler; ”Alting har en ende og selvom det er trist at sige farvel til en meget dygtig og professionel person som Johanna, så vælger vi at se tilbage på 5 rigtig gode år med guld i ligaen, Super Cup sejr og sølv i pokalen. Vi ønsker Johanna alt det bedste i fremtiden og takker for mange gode år i tigertrøjen.” Johanna Bundsen udtaler;”Jeg har haft 5 fantastiske år i København og vil altid se tilbage på denne klub som min klub udenfor Sverige. Nu er tiden inde til et nyt kapital, men inden da vil jeg slutte godt af med København og jagte endnu en medalje i pokalen og et godt slutspil, hvor vi sagtens kan overraske. Tusind tak til alle mine holdkammerater i København og selvfølgelig en stor tak til de fantastiske fans og partnere i klubben.”
Vi ønsker Johanna held og lykke med hendes nye eventyr og takker mange gange for hendes store indsats for klubben i gennem mange trofaste år.