Inspirationshistorie fra klubbens erhvervsnetværk: HOMEBY.DK
”Jeg er rørt over, hvor mange der fra netværket har rakt ud til os og bakket op omkring vores lille forretning. Mange ønsker at sende en personlig hilsen til de hjemsendte medarbejdere, og det kan vi tage af os. Vi har noget til alle prisklasser og laver gerne et håndskrevet kort, mens vi også kan lave dag til dag-levering på langt de fleste ordrer,” fortæller Heidi Heiselberg Nielsen og forsætter:
”Jeg har også lavet aftaler med andre partnere om at tage deres produkter ind i shoppen eller har anbefalet dem, når jeg har hørt om nogen, der skal bruge en revisor, advokat, restaurant, hotel, bager, vin eller en af de håndværkere, vi har, ligesom jeg blandt andet gør mine indkøb hos Karl Lund, da de har et stort udvalg i bæredygtig emballage.”
Heidi Heiselberg Nielsen er indehaver af HOMEBY.DK, der tilbyder at være virksomheders personlige gaveassistent og håndterer blandt andet mærkedage og jubilæer. Virksomheder og private, som ikke ønsker personlig vejledning, kan altid købe via webshoppen. HOMEBY.DK skriver altid et håndskrevet kort, har fokus på nordiske kvalitetsprodukter og alt sammen afsendes fra HOMEBY.DK i bæredygtig indpakning.
HOMEBY.DK tilbyder alt fra tekstiler, boligtilbehør, belysning til hudplejeprodukter, delikatesser og spiritus, og nu også et unikt samarbejde med en af København Håndbolds andre samarbejdspartnere, Bodenhoffs Bageri, der har lanceret rul-selv-påske-æg.
”Jeg synes egentligt bare, at det var en rigtig sjov ide som Bodenhoffs Bageri fandt på og en god medarbejdergave at have i sortimentet i en tid, hvor rigtigt mange er hjemme med deres børn. Så er det et lækkert produkt, man får fra sin arbejdsgiver, der samtidig kan samle familien og er dansk.”
HOMEBY.DK har også lavet et samarbejde med Skagen Fiskerestaurant, hvor virksomhedskunder kan forkæle deres medarbejdere yderligere med en voucher til restauranten.
“Det handler om at tænke netværket ind i dagligdagen, og det forsøger jeg at gøre,” slutter hun og klikker ud, da en leverance ankommer.
Vil du sende en personlig hilsen til dine hjemsendte medarbejdere, en påskehilsen til din familie, som du under COVID19 ikke må besøge – eller ønsker du som virksomhedsleder at modtage hjælp til at huske mærkedage, så sidder Heidi klar til at assistere dig.
Besøg HOMEBY.DK eller kontakt Heidi på tlf. 21 44 45 95.