Endnu et håndboldbrag mod NFH
Efter Nykøbing i sidste uge slog Odense, kan de gule med en sejr i aften stadig nå DM-semifinalen, mens København Håndbold blot skal bruge et point for at sikre tigrenes tredje deltagelse i semifinalerne i træk. Det scenarie sammenholdt med den historiske rivalisering mellem klubberne har fyldt Frederiksberg Hallen til aftenens kamp, hvilket glæder adm. direktør Janni Møller Thomsen.
– Frederiksberg Hallen er fedest, når den er fyldt, og når vores egne trofaste tilskuere får modspil fra de altid larmende og talstærke gule, så løfter niveauet sig altid lidt ekstra og bliver en af de fedeste kulisser i dansk kvindehåndbold, hvilket både vi og NFH kan være stolte af. Det er god reklame for vores sport, siger hun og forsætter:
– At der så i aften også er en DM-semifinale på spil, gør det næsten uudholdeligt spændende, forklarer hun og opfordrer alle til at komme i god tid til kampen, da der som altid er rift om parkeringspladserne.
Kampen spilles kl. 18.30 i Frederiksberg Hallen. Dørene åbner kl. 17.30. Du kan i forhallen møde By Nina Skat, der viser sine smukke smykker frem, og du kan slå kløerne i dine favoritter.
Billetter til kampen kan købes på ticketmaster. Klik her.
Kampen sendes på TV2Sport med optakt fra kl. 18.
Af sikkerhedsmæssige hensyn bedes de, der ønsker at bære gule trøjer købe billet til C.
Parkeringsinfo:
Husk Frederiksberg er underlagt to-timers parkering, og du kan med fordel benytte EasyPark, hvor du kan starte app’en og få de to timers parkering u/b, før betalingen begynder.
Lad dig heller ikke friste af at parkere ulovligt. Det koster den kommunale afgiftstakst.