Endelig starter slutspillet!
Cheftræner Claus Mogensen har i dag samlet tigrene igen efter hele fem landsholdsspillere i sidste uge var væk, og han havde svært ved at skjule sin begejstring over, at slutspillet nu står for døren, da de mødte ind igen i dag med fuldt holdkort.
– Jeg glæder mig til, at der er en masse på spil i hver kamp. Hver sejr har stor betydning. Desuden kan jeg godt lide, at der er så kort tid mellem kampene, hvilket minder om Europa Cup kampene, hvor man med kort interval skal møde samme modstander. Det bringer et større taktisk fokus med sig, fortæller Mogensen.
København Håndbolds slutspilsplan begynder at falde på plads, og den ser foreløbigt sådan her ud:
Kamp 1: Randers HK – København Håndbold den 28. marts kl. 18.30 i Ulvehøjhallen.
Kamp 2: København Håndbold – Team Esbjerg den 31. marts kl. 16.10 i Frederiksberg Hallerne.
Kamp 3: Nykøbing Falster Håndbold – København Håndbold den 3. april kl. 18.30 i Arena Næstved.
Kamp 4: Team Esbjerg – København Håndbold den 9. april kl. 20.30 i Dokken.
Kamp 5: København Håndbold – Randers HK den 19. april kl. 19.00 i Frederiksberg Hallerne. (Kan flytte tidspunktet hvis TV)
Kamp 6: København Håndbold – Nykøbing Falster Håndbold forventeligt den 24. eller 28. april.
Du kan købe billet til alle København Håndbolds hjemmekampe på ticketmaster.dk
/JMT