En vigtig kamp på den største scene
Cheftræner Claus Mogensen og tigrene fik tanket selvtillid på sejrskontoen med sejren over Viborg i onsdags, og siden har fokus været rettet ind på mandagens kamp mod Odense Håndbold.
– Det er en kamp, vi virkelig glæder os til, da den har de bedste forudsætninger for at blive en rigtig god kamp. Det bliver en fantastisk ramme, det er to hold, der står godt til hinanden og så er det en vigtig kamp på en største scene, Champions League. Det er fedt, siger han og forsætter:
– Odense har jo forsat deres suveræne fremtog i Ligaen, hvor de viser en imponerende stabilitet. Nu er det bare i en anden sammenhæng, og vi tror meget på vores muligheder. Vi har kunnet mærke, at holdet er meget motiveret og ser frem til kampen, så jeg er sikker på, at der venter Odense en varm velkomst, siger han og håber, at mange møder op i den sorte trøje og støtter tigrene.
– Kampene mod Odense er altid meget taktiske, og det bliver centralt, hvilket hold der løser modstanderens forsvar bedst. Det hold, der lykkedes med det, lægger også en dæmper på modstanderens kontraspil, hvilket jeg tror, vil få afgørende betydning, spår Claus Mogensen og slutter:
– Den kontra-fordel vil vi jagte hele kampen, og jeg håber, at vores publikum vil være bag os i den mission.
Kampen spilles i Brøndby Hallen kl. 19.00 mandag aften, men du kan også se med på TV3Sport1.
København Håndbolds Champions League-partner LendMe har en svævende konkurrence med, hvor du kan vinde lækre præmier fra mange i erhvervsnetværket, #Hovedstadensstærkeste, der står bag klubben.
Du kan købe billet til kampen på ticketmaster. Klik her.