Emilie Theil takker af i København Håndbold.
Det har været en helt særlig sæson for den unge playmaker, der skrev under på sin kontrakt med København Håndbold midt i den forgangene sæson og som desværre måtte forlade sæsonen før den var forbi med endnu en alvorlig knæskade.
Emilie Theil har skrevet kontrakt med Ajax København og fortsætter derfor sin karriere kun få kilometer fra Frederiksberg Hallen, hvor hun har fået sin håndboldopdragelse.
– “Det er selvfølgelig rigtig sørgmodigt at skulle forlade København Håndbold, min moderklub FIF Håndbold og ikke mindst tøserne, teamet og alle andre omkring holdet. Det har været nogle virkelig gode og lærerige måneder, som jeg bestemt vil tage med mig videre. Nu glæder jeg mig til at komme til Ajax, hvor jeg håber jeg kan få mere ansvar og spilletid, så jeg forhåbentlig kan udvikle mig endnu mere, når min knæskade eller tillader det.”
Cheftræner Claus Mogensen udtaler;
– “Vi har været utrolig glade for den korte tid Theil nåede at spille for os i den forgangene sæson. Hun nåede heldigvis at vise sine kvaliteter før hun desværre blev ramt af en knæskade, specielt i slutspilskampen i Silkeborg. Det glæder mig at vi fortsat kommer til at se Theil i ligaen, for jeg er sikker på hun kommer stærkt tilbage.”
Hele København Håndbold ønsker Theil alt held og lykke i sin nye klub. Vi glæder os til at følge hendes udvikling.