Du har sportens DNA, – og du brænder for salg!
Hvis du kan svare ja til ovenstående, og derudover ikke lader dig skræmme af:
- Aften og weekendarbejde
- Et ungt, dynamisk miljø
- En tætpakket, larmende kulisse i Frederiksberg Hallen
- Champions League-manualer som godnatlæsning
- Aktiveringsplaner og masser af netværk
– Så kan det være dig, vi søger!
København Håndbold søger en netværks-sælger, der ved, hvad det vil sige at opsnuse og udvikle partnerskaber i sportens verden.
Du vil få dine egne budgetter hver måned, men vi samarbejder om at nå klubbens samlede, ambitiøse vækstmål. Jobbet kan være deltid eller fuldtid, ligesom din alder ikke er vigtig. Det er dit drive og ønske om at bidrage til vækst derimod.
Du vil deltage i klubbens arrangementer for #Hovedstadensstærkeste erhvervsnetværk, ligesom du på kampdage er en aktiv brik i afviklingen af vores hospitality.
Du får tæt kontakt med klubbens ambassadørkorps, der aktivt vil åbne døren til mulige samarbejdspartnere.
Om os:
København Håndbold er en ung virksomhed, der i maj 2018 blev danske mestre, og i den kommende sæson skal deltage i Super Cup, Santander Cup, HTH Go Ligaen og Champions League.
Vi er et lille administrationsteam, der løber lige så stærkt som de hurtigste fløje på banen for netop at sørge for alt det udenom banen spiller. Vi sætter en ære i at leve op til klubbens værdier, loyalitet, innovation og respekt, mens vi forsøger at være best in class og opføre os ordentligt i en til tider kynisk verden.
Du vil have dit eget skrivebord og pc, samt tilbudt firmatelefon, men vi forventer, at du ofte vil være til møde med en potentiel ny samarbejdspartner eller på besøg hos en eksisterende.
Du vil referere til vores adm. direktør.
Du modtager også en tøjpakke, da du bliver en vigtig kommerciel repræsentant for klubben.
Løn:
Løn efter kvalifikationer
Tiltrædelse:
Hurtigst muligt – vi venter gerne på den rigtige kandidat
Ansøgningsfrist:
Hurtigst muligt – vi afholder løbende samtaler, og vi ansætter, når den rigtige kandidat er der
Arbejdssted:
Jens Jessens vej 20, 2000 Frederiksberg
Arbejdstid:
Deltid/fuldtid
Spørgsmål:
Rettes til Adm. direktør Janni Møller Thomsen på jmt@kbhbold.dk
Ansøg?
Send din ansøgning til JMT@KBHBold.dk og skriv ”Ansøgning sælger” i emnefeltet.