Det store trofæ kommer med hjem
Begge København Håndbolds hold ved dette års udgave af Åhus Beach er i finalen, og håneretten i omklædningsrummet er værd at kæmpe for.
Mens U19EM-finalen kører på storskærm, er det muligt lige at få en kommentar fra Emilie Theil, der er assistenttræner på hold 2 og cheftræner Mia Rej fra hold 1.
– Vi har allerede vist, at vi kan slå grundspilsvinderne Höör, og det kunne KBH1 jo ikke, så det taler til vores fordel, siger Theil, men hun bliver afbrudt af Rej:
– Vi har reddet jeres røv gang på gang ved den her turnering for at holde jer inde i den, griner hun og forsætter:
– Vi har den mest rutinerede bænk med flere længder, så jeg forventer, at vi napper den, siger Mia Rej.
Finalen ved Åhus Beach 2019 spilles kl. 19.45.