Chocolate by Hartmann er ny partner i København Håndbold
Er du kvalitetsbevidst? Det er vi i København Håndbold, og derfor er vi enorm glade for at kunne annoncere partnerskabet med Chocolate by Hartmann. Chocolate by Hartmann kommer til at forkæle vores VIP gæster med lækkerier i pausen, og er allerede en velset partner i klubben, da vores gæster allerede har haft fornøjelsen af deres overdreven lækre romkugler.
Af hjertet på Nørrebro på hippe Jægersborggade finder I dette univers af chokolade. Her findes håndlavede lækkerier produceret i Danmark, hvor kun de fineste råvarer anvendes i forskellige serier af chokolade. Her elsker de chokolade hvor de bestræber sig på, at give de bedste oplevelser, derfor kan man komme til forskellige arrangementer for alle chokoladeelskerne.
Direktør Louise Svalastog udtaler omkring partnerskabet;
-“Allerede ved første snak med Michael, var jeg overbevist om der var tale om et godt match mellem København Håndbold og Chocolate by Hartmann. Deres enorme entusiasme for det de laver, og ikke mindst deres kæmpe dedikation til kvalitet, bæredygtighed og ikke mindst håndværket, er synergier der spænder enorm godt sammen med klubbens værdisæt.
Jeg er derfor utrolig glad for at de med deres nye café, har lyst til at tage os med på rejsen. Jeg glæder mig allerede til endnu flere romkugler, chokolader og flødebollearrangementer i deres hyggelige omgivelser på Jægersborggade 16 på Nørrebro”
Ejer Michael Hartmann udtaler;
-“Vi er super glade for at være blevet en del af København Håndbold, med vores nye lille oase på Nørrebro i form af Chocolate by Hartmann. Vi har allerede haft fornøjelsen af at være en del af VIP arrangementerne i denne sæson, og er enormt glade for den positive feedback vi har fået på vores produkter. I løbet af sæsonen vil vi forkæle alle de håndboldglade folk i Frederiksberg Hallen med lækker chokolade, som vi håber vil blive taget godt imod.”
Byd Chocolate by Hartmann velkommen i klubben.