Byens bolig ny partner i København Håndbold
Vi er stolte over at kunne præsentere endnu en ny partner i København Håndbold.
Ejendomsmæglerkæden Byens Bolig er ny sponsor i klubben for sæsonen 2024/25, hvor de bliver en stærk spiller i både erhvervsnetværket og på lægterne i Frederiksberg Hallen.
Salgschef Nikolai N. Vilsbøll udtaler;
“Jeg er enormt glad for at kunne byde velkommen til Byens Bolig, og ikke mindst Jonas og Rikke, som jeg personligt kender rigtig godt fra min tid i mæglerbranchen.
Her er der tale om en virksomhed og nogle mennesker, som virkelig er drevet af passion og lysten til at lykkes. Synergierne mellem Byens Bolig og Byens håndboldhold, går altså hånd i hånd.
Så går du med salgstanker vedrørende din bolig her i sommerferien, så tøv ikke med at tage fat i disse dygtige mennesker!”
Indehaver Jonas Lehmann udtaler;
-”Vi er stolte over vores nye samarbejde med København Håndbold. Som ejendomsmægler ser vi frem til at støtte klubben og klubbens spændende rejse mod nye højder. Vi glæder os til at kunne bidrage til fællesskabet og sportsånden, som København Håndbold står for.”
Velkommen til Byens Bolig som ny Bronze Partner.