B&O Drewsens ny partner i København Håndbold
Vi er stolte af at kunne præsentere endnu en ny partner i København Håndbold.
B&O Drewsens er ny sponsor i klubben for sæsonen 2024/25, hvor de bliver en stærk spiller både i erhvervsnetværket og på lægterne i Frederiksberg Hallen.
Direktør Louise Svalastog udtaler:
“Jeg er meget glad for at kunne byde velkommen til B&O Drewsens på Strandvejen i Hellerup, og ikke mindst Jarne Bjerregaard, som jeg kender fra min tid som spiller tilbage i 2016, hvor han også var en del af partnergruppen.
B&O Drewsens’ fokus på kvalitet og innovation passer perfekt til, hvad vi står for. Vi glæder os meget til dette samarbejde, hvor vi også har planer om at afholde nogle sjove events for vores andre partnere!”
Jarne Bjerregaard udtaler:
”Som tidligere medlem af partnergruppen, lå valget af København Håndbold lige til for os, en klub med fokus på en kvalitativ udvikling af spillere på højeste niveau.
En klub hvor vi føler at vi kan bidrage positivt, åbne vores døre for de resterende partnere og naturligvis bidrage til alternative events. Vi glæder os til at se Jer i hallen, hos Jer og i butikken på Strandvejen.”
Velkommen til B&O Drewsens som ny Sølv Partner.