Anden halvleg i et højere gear
Cheftræner Claus Mogensen var tilfreds med at tage de to point med hjem til København, men han var ikke helt tilfreds undervejs i kampen.
– Silkeborg-Voel kom godt ud af starthullerne i første halvleg, hvor vi hele tiden halsede efter. Samtidig havde vi lidt for mange koncentrationssvigt, der kostede en del uprovokerede fejl. Til gengæld er jeg rigtig glad for at se, at vi evnede at nulstille os og komme ud til anden halvleg i et helt andet gear. Det er en fantastisk evne at kunne løsrive sig midt i en mindre god periode og hæve niveauet, siger Mogensen, der straks efter kampen hastede i bussen sammen med truppen, for allerede lørdag kl. 13.30 går det løs med endnu en kamp, og det er mod det montenegrinske mesterhold Buducnost i Champions League.
– Lige nu gælder det for spillerne om at få spist godt og inden længe også få noget søvn. I morgen middag står den på taktik og træning, og derefter gælder det igen at få spist godt og ellers en masse afslapning, og så er vi klar til at slås for de to point på lørdag i Brøndby Hallen, slutter han.
Køb billet til kampen i Brøndby Hallen mod Buducnost i Champions League lørdag den 23. februar kl. 13.30 på ticketmaster.dk. Klik her.
Fotograf Johnny Pedersen var på pletten, og han har delt billeder fra kampen. Klik her.
Kampfakta: 25-33 (15-13)
Tilskuertal: 617
Målscorere:
7 Kelly Dulfer
6 Jenny Alm
6 Anne Cecilie La Cour
5 Mai Kragballe
2 Louise Føns
2 Larissa Nusser
2 Hanna Blomstrand
2 Maria Lykkegaard
1 Johanna Bundsen