Alternativ bagkæde i første træningskamp

København Håndbold startede kampen mod H65 Höörs HK godt, og kom foran med 1-6, men føringen varede ikke ved, og pausestillingen var 14-14.

Efter pausen kom svenskerne bedst fra land, og da de 60 minutter var forbi, stod der 31-26 i hjemmeholdets favør.

Olivia Mellegård og Louise Føns vikarierede på playmakerpositionen, mens kun Paulina Uscinowicz og Maria Hjertner var klar i bagkæden, så der blev spillet i alternative formationer, men cheftræner Claus Mogensen sagde efter kampen om nederlaget:
– Jeg synes, at de nye fik vist, at de har noget at byde ind med, og det var rigtigt positivt, men det var nogle rigtigt svære forudsætninger. Der var mange, der forsøgte at bidrage, men det var en stor udfordring for os ressourcemæssigt, siger han.

Målscorere:
7 Maria Hjertner
5 Debbie Bont (2 straffe)
4 Linn Blohm
3 Olivia Mellegård
2 Paulina Uscinowicz
2 Marie Wall
2 Maria Lykkegaard
1 Louise Føns