Hellere være en trist Bokrates end en glad gris
Dagens opgør i Nykøbing byder på et herligt derby mod NFH. Det er også sidste kamp i første halvdel af grundspillet og en unik mulighed for at runde en flot halvsæson godt af. Det er indtil videre lykkedes os.
I skal forestille jer en meget mørk grotte. I denne grotte er der en halvmur, som en række fanger sidder lænket til. Fangerne sidder med ryggen mod halvmuren og kan kun kigge på bagvæggen. Det eneste, fangerne kan se, er skygger af nogle figurer, der kastes op på bagvæggen. Bag halvmuren går en række fangevogtere med figurerne foran et bål. Følges grotten videre, fører den ud i friheden og solen.
En dag løsnes en af fangerne fra sine lænker og tvinges forbi bålet og ud i sollyset. Først blændes hen af det skarpe lys og kan intet se, men efterhånden vænner hens øjne sig til lyset. Lidt efter lidt vil hen kunne se de ting, som hen tidligere kun har set som skygger, for til sidst at kunne kigge direkte mod solen.
Denne opstigning fra hulen og den gradvise erkendelse af det, der er bag bålet og uden for hulen, er et billede på den menneskelige opstigning til fornuftens verden. Det at kunne se solen er et billede på at opnå den højest mulige erkendelse i den sanselige verden. Modsat den synlige verden er der en bagvedliggende ”fornuftens verden”, som den sanselige verden kun kan deltage i. I denne bagvedliggende verden er ”det gode” den højeste indsigt, visdom og moral. Solen er i den synlige verden årsag til synet, ligesom ”det gode” i fornuftens verden er årsag til viden og sandhed.
Den fange, der har skuet sandheden, er forpligtet til at vende tilbage og gøre sine medfanger delagtige i sin viden – uanset om hen måske bliver til grin eller forfulgt.
De, der har skuet ”det gode” og tilegnet sig visdom, er nu egnede til at være politiske ledere af staten…
Ej, det må I virkelig undskylde. Jeg var et smut i Herning i går og har åbenbart ladet min computer stå åben. Kan se, at Bokrates har taget sig sine friheder. Han har også været lidt knotten på det seneste over manglende taletid.
Han har fået rodet sig ud i noget Platon og taget sig lidt digteriske friheder. Nu hvor tiden er lidt knap, burde jeg måske reflektere lidt over, hvor Bokrates mon vil hen med ovenstående.
Jeg havde jo ellers planlagt en længere afhandling om, at NFH har indkaldt en ekstra maskot! Så er man presset. Måske har de indset, at Freddy Fløj hurtigt ville komme til kort over for Ditte Back.
Lad os bare starte med, hvad vi alle tænker. Er det Mikkel, der sidder bag halvmuren, og er hans fangevogter med figurerne? Hvordan oplever Mikkel verden, og er jeg forpligtet til at tale lidt med ham… eller sidder jeg der måske også selv? Nogle gange skal man ikke filosofere alt for meget.
NFH er i gang med noget af en holdrekonstruktion til næste sæson. Er de mon i gang med at bygge deres egen hule? Er der nogen af dem, der har set solen dernede? Eller træffer de deres beslutninger i lyset af halprojektørerne (det moderne bål)? Man kan jo have sine anelser.
Hvor er vi selv som hold? Hvor sidder Stine Jørgensen og betragter sin aflevering bag om ryggen? Ved halvmuren, bålet, eller med sin træner oppe i solen? Se, der var måske lidt refleksion til mine spillere. Specielt vigtigt er det nok for dem, der har set solen og nu skal tilbage og hjælpe St… nogle holdkammerater.
Slutteligt var det måske værd at overveje sin egen position i grotten. For en som Bokrates vil det altid være ønskværdigt at gå efter den højest mulige åndelige dannelse og visdom. Der kan jo derimod godt være mennesker – eller måske sydligere håndboldklubber – der er glade, hvor de er. Skal man så nødvendigvis forsøge at kravle ud af grotten? Ja, det må man jo selv afgøre.
Jeg håber i hvert fald, der sidder nogen derude, der vil reflektere lidt over, hvor de selv er, og om der måske ikke er mere at komme efter derude. Det er jo ikke sikkert! Personligt er jeg nu glad for dette citat fra en kær ven:
”Hellere være en trist Bokrates end en glad gris.”
God kamp!