København Håndbold Talent forlænger med målvogter træner

Vi ønsker fortsat at udvikle vores målvogtere mod deres fulde potentiale, og derfor er det glædeligt, at vi har forlænget samarbejdet med Siri Yde, som også vil være målvogter træner for vores U17- og U19 målvogtere i sæsonen 25/26.

Talentchef Mikkel Thomassen udtaler om forlængelsen: 
”Med mere end 20 sæsoner i forskellige træner- og spillerroller i Frederiksberg Hallerne, hersker der ingen tvivl om, at Siris hjerte banker for håndbolden og foreningsarbejdet. Dygtige målvogtere er afgørende for holdets mulighed for succes, hvorfor det selvsagt er vigtigt at prioritere. Derfor er det også vigtigt for os at have en dygtig målvogtertræner, det har vi fundet i Siri. Hun formår at dele ud af sin enorme spillererfaring, fra både København Håndbold og FIF Håndbold, og hun er derudover meget bevidst om sin måde at arbejde med spillerne på, når hun som træner lægger stor vægt på individuelt målarbejde.”

Ved yderligere spørgsmål omkring målvogter træning er det muligt at kontakte:
Talentchef Mikkel Thomassen
Tlf. nr. +45 51861715