Optakt: Ikast Håndbold – København Håndbold

Læs dagens optakt med cheftræner Rasmus Overby frem mod aftenens slutspilskamp i IBF Arena mod Ikast Håndbold.

-“Bussen ruller mod Ikast og vi glæder os til at matche os mod endnu et af ligaens top 3 hold. Vi må desværre se i øjnene at løbet er kørt ift. semifinalen og vi derfor spiller for at forsvare vores 3. plads i slutspilspuljen.

Vi har i sæsonen haft svært at sammensætte hele 60 gode minutter mod top holdene og derfor er det et af vores store fokuspunkter i dagens kamp.
Dagens modstand kræver at vi skal spille på vores topniveau og lykkedes kollektivt, hvis vi skal snyde dagens klare hjemmebanefavorit i Ikast Håndbold.

Vi glæder os til dagens opgør, og tror på en underholdende kamp ligesom sidst vi spillede i IBF Arena.

Alle ønskes en god kamp”

Kampen kan ses på TV2 Play med kampstart kl. 19.30.