København Håndbold har fundet en ny assistenttræner
København Håndbold har i samråd med kommende cheftræner Rasmus Overby valgt en ny assistenttræner.
Det bliver Mikkel Thomassen, som efter 3 sæsoner som assistenttræner i Randers HK, kommer til hovedstaden.
Direktør Louise Svalastog udtaler;
“Det har været vigtigt at vores nye træner, Rasmus Overby, får den assistenttræner han har følt var den rigtige, og det føler vi Mikkel er.
Han har stor viden om håndbolden, og talenterne i Danmark og han får også hos os, et stort fokus på de mange dygtige unge spillere i Københavnsområdet.
Han kommer samtidigt med en god ballast fra tiden i Randers. Vi glæder os til samarbejdet med Mikkel, hvor vi også forventer at han udvikler sig yderligere i rollen som træner.”
Mikkel Thomassen udtaler;
“Jeg er meget stolt og glad for den mulighed og tillid som København giver mig. Jeg har haft 3 gode år i Randers og glæder mig meget til at flytte til København og tage et step op i min karriere. Det bliver et super spændende hold, og jeg ser frem til samarbejdet med Rasmus Overby, teamet og spillerne.”