Endnu et tæt opgør mod Odense

Det blev desværre ikke til bronzemedaljer til København Håndbold, der fredag aften tabte sæsonens sidste kamp til Odense.

Sektion H var iklædt sort, og på lægterne leverede de en larmende og synlig opbakning til tigrene, der desværre til sidst måtte se sig slået og lade bronzemedaljerne blive hængt om halsen på Odense Håndbold.

Cheftræner Claus Mogensen siger:
– Vi er skuffede. Vi ville virkelig gerne have rundet sæsonen af med en sejr og bronzemedaljer, men i de afgørende momenter i kampen, er vi ikke dygtige nok til at få marginalerne tippet over på vores side, og så bliver det Odense, der står med sejren til sidst, siger han og forsætter:
– Jeg kan ikke sætte en finger på spillernes udtryk i dag. Der bliver kæmpet med de ressourcer, vi har, og det var desværre ikke nok. Vores fans nede i hjørnet havde fortjent, at vi skulle have metallet med hjem. Tak for den flotte opbakning til de medrejsende igen i dag, slutter han.

Kampfakta: 27-24 (12-12)

Målscorere:
4 Annika Meyer
4 Mai Kragballe
3 Louise Føns
3 Jenny Alm
3 Debbie Bont
2 Anne Cecilie La Cour
2 Linn Blohm
1 Larissa Nusser
1 Maria Lykkegaard
1 Kelly Dulfer