La Cour udtaget til udviklingslandsholdet

Landstræner Klavs Bruun Jørgensen har sendt bud efter Anne Cecilie La Cour til udviklingslandet, og hun har netop hentet håndboldskoene i Frederiksberg Hallen og sætter kurs mod det jyske.

I forvejen er både Maria Lykkegaard og Amalie Milling samlet med det danske udviklingslandshold, og Milling har været sammen med A-landsholdet siden i mandags.

”Mie Højlund og Pauline Bøgelund er ukampdygtige til de kommende kampe, så vi har valgt at indkalde Melanie Bak og La Cour til at fuldende udviklingslandsholdstruppen. Vi er selvfølgelig ærgerlige over ikke at se Højlund og Bøgelund i kamp, men nu bliver det spændende at se nærmere på Melanie Bak og La Cour i både træning og kamp,” siger Klavs Bruun Jørgensen til DHF’s hjemmeside. 

Læs mere på DHF.dk