Holdet bag holdet – Bliv klogere på rollen som målmandstræner
Hun har selv været målmand i flere danske og udenlandske topklubber, og var som aktiv bl.a. med til at vinde Champions League med Slagelse. Hun har også været målmandstræner på det danske kvindelandshold, og i dag er Marie Møller en del af teamet hos København Håndbold. Men hvad laver en målmandstræner egentlig og hvad skal der til for at blive en god håndboldmålmand? Det og meget mere forsøger vi her at give dig svaret på med hjælp fra Marie Møller.
Hvad består dine opgaver som målmandstræner i København Håndbold af?
– I de perioder hvor der ikke er så mange kampe laver vi noget helt almindelig teknisk træning med fokus på bl.a. puls- og fysisk træning for at holde målvogterne i gang, og op til en kamp vil jeg lave noget mere kampspecifik træning. Derudover har jeg en god kommunikation med trænerteamet (Claus Mogensen og Troels Banggaard) om den kommende modstander, så vi kan lave træningen specifik hertil, så vi fx kan træne skud på en bestemt måde, som passer til det hold vi skal møde. Jeg er normalt med til træningen to gange om ugen, og på kampdage er jeg også involveret. Her snakker vi altid modstandernes skytter igennem, hvordan er taktikken, hvordan står forsvaret, hvordan skal vi gribe opgaven an, og hvem er farlige hvis der fx er et langt angreb, hvem er det så der afslutter.
Hvad er det bedste ved at være målmandstræner i København Håndbold?
– Det synes jeg er energien på holdet. Det er selvfølgelig nemmere at have god energi når man vinder, men jeg synes også at sidste år, hvor vi havde en lidt hård tid resultatmæssigt, der var det fedt at spillerne stadig gad at give den en skalle til træning. Det betyder rigtig meget, og det gælder ikke kun målmændene, men også markspillerne. Vi har brug for at markspillerne er rigtig meget med, fx hvis de skal skyde efter nogle bestemte hjørner i forhold til vores målmandstræning. Målmændene og jeg har brug for at få løst nogle bestemte opgaver, og det er markspillerne gode til at hjælpe os med. Energien er virkelig god, og så synes jeg at det er en klub som har realistiske ambitioner, og det er bygget rigtig godt op, hvor der er mulighed for at give sit eget besyv med. Der bliver lyttet til både mig og spillerne, og det synes jeg er rigtig fint.
Hvad skal der til for at kunne blive en god håndboldmålmand?
– Det kræver rigtig meget selvdisciplin og en kæmpe træningsindsats, for ofte så er det sådan at man træner med de andre, og så er der én der står på mål, og så øver spillerne fx kontra og så laver man ikke andet selv end at stå på mål. Det kan selvfølgelig også være hårdt, men man får ikke løb op og ned af banen på samme måde som markspillerne og derved samme konditionstræning. Så det kræver stor selvdisciplin til at få trænet selv. Og også at man er klar over at man ikke kan være perfekt, for hvis man var perfekt så ville man jo holde modstanderen på nul scoringer. Man må acceptere at man laver nogle fejl, og så bruge dem til at komme videre, for næste gang så gør man noget andet og redder måske i stedet bolden. Man skal også have selvdisciplin til at lave noget som de andre ikke gør, og turde skille sig lidt ud, for man står pludselig med seks holdkammerater som vender ryggen til en i forsvaret, og hver gang man laver en fejl så koster det et mål. Det skal man kunne se sig ud af. Når markspillerne kaster en bold ud over sidelinjen, så er det ikke altid ensbetydende med at det kan ses direkte på måltavlen, men kort efter kan bolden ligge i dit mål i stedet for, så man må ikke blive hidsig over de andres fejl, men i stedet fokusere på at alle prøver at gøre det så godt de kan.
Skal der et særligt mod til for at turde stille sig i vejen for de hårde skud?
– De fleste mennesker vil jo flytte sig væk fra en bold der bliver tyret afsted med måske 70-80 km/t, og vi snakker meget om at man skal turde at stille sig i vejen som målmand. Så man skal være klar til at gå imod sit instinkt og søge bolden i stedet for at flytte sig væk fra den. Jo mere man selv søger den, jo mindre ondt gør det. Der er ikke noget værre end hvis man står med siden til og bliver ramt, for så når man ikke at se hvad der sker. Det kræver at man ligesom kan se sig væk fra hvad man basalt set altid ville gøre, nemlig at flytte sig.
Du har selv oplevet meget i din aktive håndboldkarriere – hvordan kan du bruge dette i dit arbejde med klubbens keepere?
– Jeg synes at jeg kan bruge det på den måde, at jeg ofte kan sætte mig ind i den situation som målmanden står i. Jeg ved dels hvor svært det er, men kender også den fornemmelse man kan have hvis man kommer ovenpå og rider på en bølge. Det gør det nemmere at forklare hvad kan man gøre for at knække kurven, hvis bolden bliver ved at med at suse ind. Så jeg synes at jeg kan trække en del på mine egne erfaringer. Målmandspositionen er bare en anderledes plads på banen, og mange trænere siger også at man skal jo bare skal redde bolden. Det kræver bare at man ved hvordan, og nogle gange kan man have en god kamp lørdag, og så spiller man en dårlig kamp onsdag. Det er jo ikke fordi at man er kommet i dårligere form på så kort tid eller har fået dårligere timing. Så er skytterne måske bare bedre forberedt, og så skal man forholde sig til hvordan man kommer ud af det. Nogle gange spiller man også bare nogle kampe hvor skytterne passer rigtig godt til en, og næste gang har man svært ved at time sine indgreb korrekt. Det skal man lære at acceptere.
Fra næste sæson kommer svenske Johanna Bundsen og norske Marie Tømmerbakke til klubben. Hvordan er dit kendskab til de to nye målmænd, og glæder du dig til at skulle arbejde med dem fremadrettet?
– Jeg glæder mig super meget til at skulle arbejde med dem begge, for de er lidt nogle andre typer målmænd. Jeg kender kun Johanna Bundsen fra tv, og jeg synes hun gør det rigtigt godt. Marie Tømmerbakke kender jeg lidt fra hendes tid på det norske ungdomslandshold, hvor jeg selv var med omkring de danske landsholdsårgange fra ’92 og ’93, mens Claus Mogensen har holdt øje med hende i hans trænertid i Norge. Jeg tror, at det er to fysiske profiler som kan supplere hinanden godt, og jeg ser frem til at arbejde med dem og begge, og de ting som de kommer med. Og også til at lære mere om hvad de har brug for i deres træning, og få dem til at fungere rigtigt godt her i København. Både i spillet men også uden for banen. Tit hvis man er ovenpå udenfor banen, så kan man også stå en bedre kamp. Det gælder også for markspillerne. Hvis det hele er svært udenfor banen, så bliver det ikke nemmere i kampene.
Hvad er dit bedste råd til unge, håbefulde spillere, som gerne vil være dygtige målmænd?
– Det er vigtigt at få trænet rigtig meget selv, for det er svært for ungdomsspillere at få specifik målmandstræning i klubberne. Man kan også bruge internettet til at finde gode øvelser til målmænd, som man kan lade sig inspirere af. Prøv at se nærmere på hvad de gode målmænd gør, og prøv at kopiere dem lidt, ved at træne det selv. Fordi nogle gange så forventer man bare at der kommer nogen og træner en og fortæller en hvad man skal gøre, men man får en meget bedre forståelse hvis man selv ser på andre målmænd og finder ud af hvorfor hun gør som hun gør i kampen. Så brug noget tid på at studere og kopiere nogle gode målmænd. Og så skal man også turde sige, at nu satser jeg på det. Det er tit når man skifter målmandsstil, så går der gerne 2-4 måneder før det virker. Man skal være lidt stædig og tro på sig selv, og man skal selv arbejde for det, og kan ikke forvente at få alting serveret.
/KK
