7 tigre til Japan

Der bliver affolket i Frederiksberg Hallerne, når efterårssæsonens turneringer slutter den 17. november ude mod Nice, da hele 7 tigre starter forberedelse til Japan og yderligere to skal afsted til samlinger med B-landsholdet, samt en til U-landsholdssamling.

– De mange spillere, vi skal undvære, bevidner, at der er stor kvalitet på holdet og et stort potentiale. Dem, vi har herhjemme, har vi så fokus på at kunne udvikle endnu mere i træningen imens, og det bliver fedt. Vi er stolte over og glæder os over, at så mange af vores spillere får den store oplevelse i Japan, og det skulderklap det er, at blive udtaget til landsholdet, siger cheftræner Claus Mogensen.

Udtaget til VM:
Linn Blohm
Hanna Blomstrand
Marie Wall
Olivia Mellegård
Mia Rej
Debbie Bont
Larissa Nusser

Rekrutlaget i Norge:
Maria Hjertner

B-landsholdet Polen:
Paulina Uscinowicz

U-landsholdet Danmark:
Andrea Hansen

Men inden de drager afsted, så er der tre vigtige kampe.

Lørdag den 9. november kl. 14.00 kommer Nice på besøg i EHF Cuppen. Der er fri entre, da IGP Powder Coatings har betalt for dig – så du skal bare hente din billet på Ticketmaster.dk.

Onsdag den 13. november kl. 19.15 mod Odense Håndbold i HTH Ligaen. Køb billet på Ticketmaster.dk.

Søndag den 17. november kl. 17.00 ude mod Nice i returopgøret i EHF Cuppen.