Tilfredshed i trænerteamet trods nederlag

Naturens Rige Cup sluttede i går eftermiddags med et nederlag til de forsvarende danske mestre fra Team Esbjerg i finalen.

– Vi er godt tilfredse med kampen i dag, hvor Team Esbjerg dog var en tand bedre end os, og vandt fortjent, siger cheftræner Claus Mogensen efter kampen og fortsætter:

– Indsats og indstilling, er jeg rigtig godt tilfreds med. Særligt er jeg glad for det krigeriske udtryk, som pigerne gik på banen med. Samtidig var det glædeligt at se, at vi var mere afklarede i dag mod et offensivt forsvar, end vi var i går mod Buxtehude. Det er meget positivt, at vi effektivt formår at omsætte nogle fokuspunkter fra teori til praksis.

Claus Mogensen ser en generel god fremgang efter kampen mod NFH i onsdags.

– Jeg synes, at vi siden kampen i onsdags mod NFH og frem til i dag, har samlet rigtig mange gode erfaringer. Samtidig har der været en rigtig fin fremgang fra forsvar til angreb henover de her 3 kampe. Dog er vi specielt i dag også blevet bevidstgjort om, at det på nuværende tidspunkt stadigvæk kræver en stor ydmyghed, for så snart vi slækker en smule på koncentrationen, så giver det et stort udslag på kvaliteten. Det kræver selvfølgelig en fortsat en kvalificeret træning, i den kommende tid.

Fik du ikke set highlights fra kampen, kan du se dem i vores instagram-storys, der endnu engang blev dækket af Hanna og Milling. Klik her

Husk at København Håndbold spiller 1/8-dels finale i Santander Cup, mod Roskilde Håndbold, i morgen tirsdag kl. 19.30. Kampen spilles i Roskilde Kongres center og der vil være gratis entre.

Kampfakta: 24-28 (14-15)

Målscorere:

6 Olivia
4 Debbie
4 Hjertner
3 Blohm
3 Andreas
2 Krullaars
1 Rej
1 Lykke