To MEP or not to MEP, that’s the question.
I de danske ligaer bliver kampene logget med mål, assists, tekniske fejl osv., hvilket afføder en masse forskellige statistikker.
Her i klubben synes vi faktisk, det er en meget god idé, for så har vi noget, vi kan vinde – eller ligge nr. 1 i. Sidste sæson vandt Tabea Schmidt nemlig MEP, som er et udtryk for den mest “effektive” spiller målt på målbare aktioner.
Hvad folk derimod ikke ved, er, at det var en snedigt udtænkt plan. Man har vil lidt strategisk erfaring fra mange hårdt kæmpede Stratego slag. Planen var egentlig ganske simpel… Stregspillere har høje scoringsprocenter og laver få tekniske fejl. Sætter vi hende samtidig til at skyde straffe, ja, så er den “titel” jo næsten hjemme. Ups, men hvad med kontrafasen –der er det jo fløjene, der løber med den. Snedig som jeg var, bildte jeg bare holdet ind, at vi overhovedet ikke kunne finde ud af at løbe kontra, og at det var meget bedre at gå den op. Det hoppede de sgu på. Så var det ellers bare at finde påangrebsåbninger med stregen i fokus.
Det næste var så, om det var Tabea eller Pernille, vi skulle satse på som MEP. Det måtte jo så, in all fairness, komme an på en lodtrækning – men hov, er der ikke noget med, at 2-minutters udvisninger giver minus? Så sprang vi den lodtrækning over 😉
Undervejs i sæsonen gav planen en lille smule bagslag, da Esbjerg på grund af selvsamme MEP-liste valgte at hente Tabea. Heldigvis var Pernille så tilbage og klar til at blive den nye MEP i denne sæson. Men ak… selvom Pernille både fik lov at skyde straffe (når Tabea havde brændt for tredje gang), spille både højre back og fløj – ja, så følte hun åbenbart ikke, hun fik nok opmærksomhed fra træneren, så hende måtte vi også sige farvel til.
Jeg brugte så sommeren på at overveje, om jeg ikke skulle udfordre mig selv lidt og simpelthen lave lodtrækning blandt alle spillerne og se, om det stadig kunne lykkes at vinde MEP. Det ville jo være for nemt bare at vælge Agnes. Da jeg så nævner det her med MEP og lodtrækning for Jeppe, tænker han kort over det og nævner, at der måske er en måde, jeg kan udfordre mig selv endnu mere. Hvis jeg nu i stedet udvælger den spiller, der gør den største dyd ud af ikke at gøre, hvad jeg siger. Så allerede to uger inde i opstarten faldt valget på Line Berggren Larsen.
Måneden efter blev en hård tid for mig – tja, jeg sætter mig endda i afmagt til at se hele Mission Impossible-sagaen… Lige indtil en anden film bliver min redning: Moneyball. Og der finder jeg måske løsningen: statistik, statistik, statistik og holdsammensætning. Efter en nærmere analyse af tiden i Aarhus finder jeg ud af, at der jo er mere end rigeligt aktioner til at få en høj MEP. Det handler blot om at kigge dybt nok i dataene og finde de situationer, der har den største udnyttelsesprocent.
Alligevel løber jeg igen og igen panden mod muren, da Line sjældent – eller nærmere aldrig – er enig med mig i noget som helst. Hun nægter endda også at skyde straffe, selvom jeg igen og igen fortæller hende, at hun er fremragende til det. Dybt frustreret og på nippet til at droppe ud af mastercoach-uddannelsen – for hvad nytter det egentlig? – finder jeg et lille lys i mørket. Der må jo være en eller anden vis person derude, der kan hjælpe mig i denne nødens stund. Og nej, det er ikke en af de sædvanlige husvenner – det er såmænd bare far Henrik.
Sjældent har jeg mødt et menneske, der i den grad forstod mig. Fra første øjeblik finder vi hinanden, og inden vi har set os om, fyger anekdoterne frem og tilbage. Det bliver en uvurderlig sparring for mig og et yderst givtigt interessefællesskab. Så tak, Henrik 🙂 Resten er historie, da Line nu har sat sig på den MEP.
Der er dog lige kommet lidt grus i maskineriet, da kvindsopdækningen er blevet genopfundet. Så må vi håbe, Skanderborg lige har overset den detalje. Så må vi jo i stedet prøve at vinde nogle håndboldkampe frem for MEP-listen.
God kamp
