Solvexis Consult ny partner i København Håndbold
København Håndbold indgår nyt partnerskab med Solvexis Consult Aps – og byder Stig Stender Sapru varmt velkommen tilbage.
København Håndbold kan med stor glæde offentliggøre et nyt partnerskab med Solvexis Consult, som fremover bliver en del af klubbens stærke partnerkreds. Samtidig går Solvexis Consult ind som profilpartner for vores nye spiller, Alberte Hovgaard, der kom til truppen i oktober – og som allerede har sat et markant og imponerende aftryk i København Håndbold.
Partnerskabet markerer også et meget glædeligt gensyn, da Stig Stender Sapru – gennem Solvexis Consult – vender tilbage som partner i København Håndbold.
Vi er oprigtigt stolte og begejstrede for at have Stig tilbage i klubben. Hans engagement og ønske om at bakke op om håndbold i hovedstaden betyder noget helt særligt for os.
Stig har tidligere været en værdifuld støtte og ambassadør for klubben, og hans tilbagevenden viser en stærk tro på vores projekt og den retning, København Håndbold bevæger sig i.
Direktør, Louise Svalastog udtaler:
“At få Stig tilbage som partner er noget, vi sætter utrolig stor pris på. Han er en ambassadør for sporten og for København, og hans ønske om at støtte udviklingen af håndbold i hovedstaden flugter perfekt med vores vision.”
Ejer, Stig Stender Sapru udtaler:
” Ligesom talentfulde medarbejdere har unge atleter brug for støtte; dette vil være vores bidrag til at anerkende Albertes ambitioner og dedikation til sin sport.
At være partner i København Håndbold vil, udover det individuelle sponsorat, give vores kunder, medarbejdere og forretningsnetværk mulighed for at blive en del af et stærkt fællesskab.
Vi ser frem til at arbejde tæt sammen med hele teamet i København Håndbold”
Med Solvexis Consult ombord står København Håndbold endnu stærkere i arbejdet med at skabe optimale rammer for talentudvikling, professionelle miljøer og store håndboldoplevelser i København.
En stor tak til Solvexis Consult – og et varmt velkommen tilbage til Stig!


















































