Sofie Flader fortsætter i København Håndbold

København Håndbold kan med stor glæde offentliggøre, at Sofie Flader har forlænget sin aftale med klubben med yderligere ét år.

Med forlængelsen fastholder København Håndbold en vigtig profil, der bidrager markant både på og uden for banen.

Sofie Flader spiller en vigtig rolle i klubbens hverdag og er en betydningsfuld del af det fællesskab og den kultur, København Håndbold ønsker at bygge videre på. Samtidig er hun en profil, der repræsenterer klubben stærkt – også i relationen til klubbens partnere.

Sportsligt er Sofie en spiller med stor værdi for holdet. Med sin alsidighed kan hun dække næsten alle pladser, og som en af de mest rutinerede spillere og blandt de ældste i truppen bidrager hun med erfaring, overblik og stabilitet, som er afgørende for holdet.

Louise Svalastog, direktør i København Håndbold, udtaler:

“Sofie er en utrolig vigtig spiller for os, fordi hun bidrager med så meget mere end bare minutter på banen. Hun er vigtig for fællesskabet, hun repræsenterer København Håndbold på en måde, der også har stor værdi i relationen til vores partnere, og hun er samtidig en af de mest rutinerede spillere i truppen. Med sin alsidighed – hvor hun kan dække næsten alle pladser – er hun den type håndværker, som alle stærke hold har brug for.”

Sofie Flader udtaler:

“Jeg er ekstremt glad for min forlængelse med Købehavn Håndbold. Det var min klart 1. prioritet da jeg føler, at her får det hele både på banen og udenfor banen. Jeg er virkelig glad for klubben, holdet og trænerne. Jeg kan godt lide min rolle, hvor jeg er en af de rutinerede på et meget ungt hold – Selvom jeg ikke føler mig ‘gammel’ er det jo godt at blive holdt lidt ung. Jeg håber med min forlængelse at jeg både kan bidrage på og udenfor banen – og vi igen næste år kan være med, hvor det er sjovt. Jeg glæder mig virkelig til et år mere i tigerblusen” 

Med forlængelsen fastholder København Håndbold endnu en vigtig brik i arbejdet med at bygge videre på klubbens sportslige og kulturelle fundament frem mod næste sæson.