One more year! – optakt Silkeborg-Voel
Forlængelsen er i hus, men roen varer som bekendt sjældent længe i håndboldens verden. I dagens kampoptakt fortæller Bo Spellerberg om glæden ved et år mere i klubben – og om den måske lidt anstrengte relation til sin indre taktiske sparringspartner, Bokrates, der bestemt ikke er bange for at sige sin mening. God læselyst!
Ja, det skulle jo være med stor glæde, at jeg her ville skrive lidt om, hvor glad jeg er for at have forlænget min kontrakt med et år. Ikke mindst fordi jeg har lovet en af mine nye gode venner, Henrik, at tage mig rigtig godt af hans datter, som spiller på holdet. Det var faktisk verdens nemmeste beslutning at takke ja til et år mere. Tusind tak for det.
Der er dog lidt malurt i bægeret. Og her må jeg gribe i egen barm, trods tidligere holdkammerater påstod, jeg havde glemt brystkassen derhjemme. Jeg har simpelthen ikke overvejet at inddrage Bokrates i processen om forlængelse. Jeg har derfor fået mere skældud, end de bank Erik Ponti deler ud af i Jan Guillous Ondskab. Læs den! Jeg mener det.
Jeg ved ikke, om Bokrates har fået storhedsvanvid, eller om det er mig, der er utaknemmelig og bare snylter på ham. Det vil jeg lade dig vurdere kære læser. Her kommer i hvertfald en god omgang voksenskældud fra Bokrates:
“Uden mig er dine indlæg kedelige og intetsigende. Ja, de er vel på samme underholdningsniveau som “I egen barm”. Uden mine input og taktiske finesser ville I spille gammeldags håndbold og totalt uden fornyelse. Hvornår har du sidst tilladt en af dine spillere at berøre eller komme ud over 3 meter linjen i forsvaret? Tag nu lidt initiativ inden folk falder i søvn. Bare tag Mikkel nede i Nykøbing, der nu løfter højt på backs og slår Ikast næsten uden sved på panden. DU TABTE MED 16 MÅL TIL IKAST, BO. JEG GENTAGER… 16 MÅL!
Det var satme godt, Mikkel kom væk fra dig. For ikke at nævne angrebsspillet… Dine spillere må jo ikke tænke en selvstændig tanke og skal bare følge DIN plan.
Tænk på hvordan Mikkel havde det under Fangevogteren… Skal dine spillere have det sådan? Slip dem nu fri fra fængslet og lad det intuitive spil blomstre! Det er sgu da det, folk vil se.
Tag Silkeborg og deres kamp mod Esbjerg, Mai og Natasja splittede dem ad. Ja, hvorfor gider I egentlig overhovedet tage til Silkeborg? I kan jo ikke forberede jer mod deres intuitive spil. Så har du igen ingen plan, Bo… ha ha ha. Skulle miraklet ske, ja så trækker I jo alligevel Ikast eller Odense på udebane i næste runde. Så spar pengene på bussen, få pengene igen fra mastercoach uddannelsen og hør, om du kan blive praktikant ved Mikkel. Uden mig er du ligeså uduelig som håndboldtræner, som du er til at svare på Trivial Pursuit spørgsmål i en sen nattetime.
Så ved du hvad Bo, du må klare dig selv dit utaknemmelige skarn. Nu drager jeg over til Kasper Søndergaard. Han formår sgu da at inddrage sine spillere og vinde sine håndboldkampe. Adios amigo.”
Så undskyld, kære læsere, hvis jeg her midt i glædens stund virker en smule sørgmodig. Det er aldrig sjovt at få skældud af en kær ven på den måde. Tja eller, der er faktisk nogle spillere, der elsker skældud. De motiveres ligefrem af det, hvilket kan være en udfordring for mig. Måske har Bokrates været en tur forbi omklædningsrummet og opsnuset, at skældud for nogen kan være en drivkraft. Er Bokrates i virkeligheden en sand ven, der forsøger sig med omvendt psykologi på mig? Vil han med skældud blot inspirere og hjælpe til sejr over Silkeborg. Nej, jeg har sgu nok set for meget Forræder. Hvad er det man siger… Når en barm lukkes, forbarmer en anden sig. Hvem ved, måske dukker der en ny inspirator og husven op i den kommende landsholdspause?
Tak for alt Bokrates. Trods alt.
God kamp.
