Østergaard Rådgivning forlænger og øger engagementet i København Håndbold
Østergaard Rådgivning forlænger og øger engagementet i København Håndbold
Det er med stor glæde, at Østergaard Rådgivning ApS forlænger samarbejdet med København Håndbold og samtidig øger sit engagement i klubben.
Mikael Østergaard Hansen, indehaver af Østergaard Rådgivning, blev sidste sæson en del af København Håndbolds partnerfællesskab. Nu har han valgt at forlænge samarbejdet og samtidig øge sin opbakning til klubben.
Østergaard Rådgivning arbejder med rådgivning inden for byggebranchen, særligt med fokus på fugt- og skimmelproblemer, hvor selskabet bidrager med faglighed og erfaring med fokus på kvalitet og god byggeskik.
Mikael Østergaard Hansen, indehaver af Østergaard Rådgivning, udtaler:
”jeg har været utrolig glad for at være en del at København Håndbolds partnerfællesskab i sidste sæson, hvilket bl.a. skyldes, at fællesskabet virkelig kan mærkes, Ikke kun fra klubbens ledelse, men også fra spillerne og de øvrige partnere. Herudover er der spænding på lægterne, når kampene spilles, hvilket mærkes hele vejen rundt i hallen. For klubbens partnere holdes bl.a. flere fællesarrangementer som netværksmøder, julefrokost og sommerfest, hvilket er en medvirkende årsag til, at navnet ”København Håndbolds partnerfællesskab” ikke kun er et navn, men et ægte fællesskab. Glæder mig til den nye sæson”.
Louise Svalastog, direktør i København Håndbold, udtaler:
”Jeg er virkelig glad for, at Mikael har valgt at forlænge sit samarbejde med os – og endda med en øget opbakning. Det betyder rigtig meget, når en partner, som kun har været en del af vores partnerfællesskab i én sæson, allerede vælger at øge sit engagement. Mikael er en rigtig god partner, som engagerer sig i klubben og fællesskabet omkring den. Han er altid positiv og bidrager med en fantastisk energi, og det er mennesker som ham, vi rigtig gerne vil have omkring København Håndbold.”
København Håndbold siger tak for den fortsatte og øgede opbakning og glæder sig til endnu en sæson sammen med Østergaard Rådgivning ApS.





















































