Mentor og lærling – optakt Viborg HK

Aftenens kamp mod Viborg HK giver anledning til refleksion over lederskab, læring og balance – på og uden for banen. Bo Spellerberg har ordet.

I forbindelse med et træneruddannelsesforløb i København Håndbold havde jeg Erik Veje Rasmussen tilknyttet som mentor. Erik har flere gange beskrevet for mig, at når man bliver ophidset eller vred, kan det ofte udvikle sig til en spiral, der nemt eskalerer. I spiralen bliver man hurtigere vred, og der skal mindre og mindre til, før man lader sig irritere. Jeg har flere gange filosoferet over, hvorfor han nævnte dette for mig mere end én gang. Nu tror jeg faktisk, at jeg ved det…

Efter mit sidste indlæg og venlige opfordring til kære kollegaer har nylige håndboldmæssige observationer på banen, blandt trænere og i ledelser, givet mig lyst til at kaste op ned i tastaturet. Men kære Erik, tak – jeg falder ikke for fristelsen og bryder spiralen.

Jeg vil derfor gå i en helt ny retning og i stedet tale lidt om lykke – ikke Iver. Hvem er bedre end en af mine gamle husvenner til at give sit besyv med om dette? Derfor vil jeg gerne præsentere AriBoteles, lærling og elev af Bokrates. For nye læsere og andre spætter kommer her en kort introduktion: AriBoteles er dydsetiker og tror på, at et lykkeligt liv opnås gennem gode menneskelige dyder, der gør et menneske i stand til at handle rigtigt. Disse dyder er måder at være og handle på, og de udvikles gennem træning og vaner. Dyder hjælper os til at finde “den gyldne middelvej” mellem to yderpoler, for eksempel fejhed og overmod.

Så, kære AriBoteles, kan håndbold og lykke forenes?

Lykken findes ikke i det enkelte mål eller i en sejr, men i den måde, håndbold spilles på. Ligesom mennesket finder lykke i at bruge sin fornuft, oplever spilleren sin styrke i at handle rigtigt i kampens hede.

I kontrafasen viser den gyldne middelvej sig tydeligt, med mindre man er fra Aarhus. Den, der angriber uden omtanke, farer frem i overmod og mister bolden; den, der tøver af frygt, lader muligheden glide. Dyden opstår i balancen mellem disse yderligheder: at løbe hurtigt med overblik og handle beslutsomt.

At drible for meget er også et udtryk for overmod – bolden fastholdes længere end situationen kræver, og spillet mister sin rytme. Dyden viser sig, når bolden gives videre på det rette tidspunkt.

I forsvaret formes dyden gennem vane og korrektion. Gentagne, korrekte bevægelser skaber automatik under pres, mens ukorrigerede fejl fører til misforståelser. Et stærkt forsvar opstår ikke ved tilfældig indsats, men gennem indøvede vurderinger, hvor hver handling udføres med omtanke og præcision.

Som livet udfolder sig gennem valg og vane, udfolder håndbold sig gennem hvert skridt, hvert kast og hver beslutning. Lykken findes ikke i målene alene, men i den måde, spillet udføres på – i balancen mellem mod og omtanke, mellem hurtighed og overblik. Den dydige spiller lærer, ligesom mennesket, at handle med fornuft, at lade bolden arbejde, når tiden kræver det, og at stå stille, når øjeblikket byder. Så bliver spillet, som livet, en harmoni af handling og dømmekraft, hvor hver bevægelse bærer spor af øvelse, korrektion og mening. I denne balance findes den sande lykke.

Smukkere kan det vist ikke skrives… Nå, jeg må smutte nu – Nikolaj ringer lige. Er der mellemrunde snart?

God kamp i aften!