København Håndbold trækker Ikast i pokalens kvartfinale
Lodtrækningen til kvartfinalerne i pokalturneringen er nu på plads, og København Håndbold skal op imod Ikast Håndbold.
Kampen spilles på hjemmebane i Frederiksberg Hallen onsdag den 29. oktober kl. 18.30, hvor der kæmpes om en plads i Final4, som afvikles den 29. og 30. december.
Efter solide præstationer i de foregående runder får vi nu muligheden for at spille os blandt de sidste fire i turneringen – og det er foran eget publikum.
Køb din billet til kampen her på hjemmesiden – vi har brug for jer København!


















































