København Håndbold offentliggør regnskab for sæsonen 2024/25

København Håndbold har nu sendt regnskabet for sæsonen 2024/25 på gaden.

Efter en periode med betydelig uvished i sidste sæson har klubben nu vendt skuden og skabt et mere stabilt og bæredygtigt grundlag for fremtiden. Selskabet har forbedret de økonomiske resultater væsentligt sammenlignet med året før – selvom der fortsat er tale om et underskud.
Sportsligt blev sæsonen en markant fremgang, hvor holdet nåede semifinalen og spillede med om bronzemedaljerne – et resultat, der vidner om, at udviklingen på banen følger den positive retning uden for banen.

København Håndbold fortsætter arbejdet med at styrke talentafdelingen og udvikle spillere, der kan tage skridtet mod landsholdsniveau i de kommende år.

Til den nye sæson er der skåret yderligere i udgifterne, og klubben er kommet godt fra start.
Vi har været igennem en periode med stor usikkerhed, men vi har stået sammen og arbejdet målrettet for at skabe en sund og ambitiøs klub. Vi føler, vi har vendt skuden og står nu stærkere – både på og uden for banen. En stor tak skal lyde til vores partnere, der trofast har bakket os op gennem processen. Nu håber vi, at hele hovedstaden fortsat vil støtte København Håndbold – som tilskuer i hallen eller som ny sponsor i klubben, lyder det fra klubbens ledelse.

Alle henvendelser vedrørende regnskabet kan rettes til ejer, Kim Mikkelsen tlf. nr. +45 21664999 eller direktør Louise Svalastog tlf. nr.  +45 29710331