København Håndbold arbejder på at sikre klubbens fremtid

København Håndbold står i en alvorlig økonomisk situation og mangler aktuelt ca. 1.8 mio. kr. for at sikre klubbens videre drift på nuværende niveau.

Situationen skyldes blandt andet, at klubbens ejer, Kim Mikkelsen, ikke længere kan bidrage med det samme økonomiske niveau som tidligere, samtidig med at flere større sponsorater er blevet reduceret.

De kommende 3 uger bliver afgørende for klubbens fremtid. Der arbejdes derfor intensivt på at finde nye løsninger og samarbejdspartnere samt gennemføre nødvendige økonomiske tilpasninger på tværs af klubben.

København Håndbold er den eneste kvindelige ligaklub i hovedstaden og spiller en vigtig rolle for både eliteidræt, talentudvikling og synligheden af kvindesport i København.

Al henvendelse rettes til direktør Louise Svalastog på mail: lss@kbhbold.dk eller tlf. 29710331