GF Forsikring Hovedstaden forlænger partnerskabet med København Håndbold

GF Forsikring Hovedstaden forlænger partnerskabet med København Håndbold

GF Forsikring Hovedstaden og København Håndbold fortsætter det lokale samarbejde, som går helt tilbage til 2018.

GF Forsikring Hovedstaden har været en del af København Håndbold siden 2018, og vi er meget glade for, at de har valgt at forlænge aftalen.

GF Forsikring er et medlemsejet og 100 % danskejet forsikringsselskab med mere end 400.000 medlemmer. Siden 1967 har medlemmerne været med til at eje selskabet, og GF Forsikring beskriver selv deres grundidé som at skabe “overskud til hinanden”. GF Forsikring er samtidig lokalt til stede med 48 kontorer, hvor medlemmerne kan få personlig rådgivning.

 

Louise Svalastog, direktør København Håndbold, udtaler:

“Når en partner har været med siden 2018 og vælger at forlænge endnu en gang, så er det et stærkt skulderklap til København Håndbold. GF Forsikring Hovedstaden er en vigtig del af vores lokale partnernetværk, og deres opbakning til kvindehåndbolden betyder meget for os. Jeg er rigtig glad for, at vi fortsat har GF Forsikring Hovedstaden med på holdet, og jeg ser frem til at fortsætte det gode samarbejde.”

For GF Forsikring Hovedstaden er samarbejdet med København Håndbold en del af deres lokale engagement.

 

Rune Bjærre, afdelingsdirektør i GF Forsikring Hovedstaden, udtaler:

”I GF Forsikring Hovedstaden betyder det meget for os at være en aktiv del af det lokalsamfund, vi selv er en del af. Derfor er vi også rigtig glade for at kunne fortsætte vores mangeårige samarbejde med København Håndbold.

Vi har været med siden 2018, og gennem årene har vi oplevet et stærkt partnerskab med en klub, der både har store ambitioner på banen og samtidig formår at skabe fællesskab og engagement omkring kvindehåndbolden i København.

Som medlemsejet forsikringsselskab tror vi på værdien af stærke fællesskaber og på at skabe overskud til hinanden. Det synes vi passer rigtig godt sammen med det, København Håndbold står for. Derfor glæder vi os til at fortsætte samarbejdet og til fortsat at bakke op om klubben, spillerne og kvindehåndbolden i hovedstaden.”

Vi glæder os til endnu en sæson sammen med GF Forsikring Hovedstaden og til mange flere gode oplevelser i Frederiksberg Hallerne.

Tak for tilliden – og tak for at være med siden 2018.