FYC forlænger partnerskabet med København Håndbold til 2028
FYC forlænger partnerskabet med København Håndbold til 2028
Fitness Yoga Club har været en del af København Håndbolds rejse siden 2018 og fortsætter nu som partner for klubben frem til 2028.
København Håndbold kan glædeligt offentliggøre, at Fitness Yoga Club – FYC – har forlænget sit partnerskab med klubben med yderligere to år.
FYC har været med siden 2018 og er gennem årene blevet en helt særlig del af København Håndbold. Det er en partner, som ikke bare støtter klubben udefra, men som er en aktiv del af hverdagen omkring holdet.
Spillerne bruger til daglig FYC’s faciliteter til deres fysiske træning, og dermed spiller FYC en vigtig rolle i arbejdet med at give spillerne de bedst mulige rammer for at udvikle sig og være klar, når der skal præsteres på banen. Samtidig er FYC en partner, som altid står bag København Håndbold og møder klubben med stor opbakning, engagement og interesse.
Louise Svalastog, direktør i København Håndbold, udtaler:
“FYC er en fantastisk og utrolig støttende partner, som vi møder i vores dagligdag, og som er blevet en helt naturlig del af København Håndbold. Det betyder rigtig meget for os at have en partner, der både bakker op om klubben og samtidig giver vores spillere nogle fantastiske rammer for deres fysiske træning,” Hvis du spørger mig, er FYC det flotteste og bedste træningscenter i hovedstaden. Det er et fantastisk sted, og vi er både stolte og meget glade for, at FYC fortsat vil være en del af København Håndbold. De har været med siden 2018, og vi glæder os rigtig meget til at fortsætte rejsen sammen frem til 2028.”
Jannick Lehmann og Camilla Kruse Køhnke, ejer og Centerleder af Fitness Yoga Club & Reformerudtaler:
“Et samarbejde, der har varet siden 2018, siger egentlig det hele. København Håndbold er blevet en del af FYC, og FYC er blevet en del af København Håndbold. Vi kender spillerne og staben, vi ser dem træne, og vi mærker den ambition og professionalisme, de kommer med hver eneste dag. Derfor er vi også rigtig stolte over at forlænge samarbejdet frem til 2028. Vi tror på stærke relationer og på at skabe de bedste rammer for mennesker, der vil noget – og det er præcis det, vi oplever i København Håndbold.”
Med forlængelsen fortsætter et stærkt partnerskab, som gennem otte år har udviklet sig til et tæt og værdifuldt samarbejde omkring København Håndbolds hverdag og spillernes fysiske træning.





















































