De sønderjydske diger – optakt SønderjyskE Håndbold
Inden aftenens opgør mod SønderjyskE har Bo Spellerberg igen været ved tasterne. Denne gang tager han os med i et humoristisk hjørne – inspireret af klassisk revy.
God fornøjelse med optakten – og god kamp!
De sønderjydske diger – Det var i hvertfald dem overretssagfører Varnæs eftersigende skulle besigtige… Og netop en sagfører for vi brug for senere i dagens indlæg eller rettere sketch.
Jeg er nemlig så småt kommet mig over sidste indlægs voksen skældud. Det var alligevel en lidt hård omgang og derfor vil jeg i dag holde det i den lette afdeling. Jeg har derfor efter forbillede af Flemming Jensen givet mig i lag med at skrive en revy sketch.
I mit ydmyge forsøg på at skrive i revy sketch må i endelig huske at man aldrig er forpligtet udover sine evner. Jeg gør mit bedste. Sketchen kommer her.
(Vi befinder os i et retslokale i Danmark. Overrets sagfører Jørgen Varnæs (JV) træder ind i lokalet og går hen til et bord, hvor der sidder en meget vigtig mand)
JV: Goddag hr. SkrankePave, sikke et fint bord de sidder ved.
Hr. Skrankepave (SP): Jo tak, her sidder man mægtig godt.
JV: Med forlov har jeg undret mig lidt hr. SkrankePave.
SP: Jamen sig frem kære ven, vi er her for det samme.
JV: Hvad laver de egentligt?
SP: Jo nu skal du høre, jeg holder ro og orden, sikrer mig alt går rigtigt for sig.
JV: Undskyld, men kan dommerne ikke selv holde ro og orden?
SP: Naturligvis, naturligvis, men ind i mellem er der noget de ikke observerer, også gør jeg dem opmærksom.
JV: Så du er altså sådan en slags ekstra overdommer?
SP: Nej gud forbarme mig, jeg er ikke dommer. Det er kun dommerne der udsteder domme. Jeg observerer blot.
JV: Nu er jeg altså lidt forvirret. Så dommerne dømmer efter loven og du gør dem så opmærksom på noget du har observeret. Herefter udsteder dommerne så en dom på din opfordring. Så er det vil også dig der følger loven?
SP: Se her min ven tager du ganske fejl. Dommerne dømmer efter loven og jeg følger retningslinjerne.
JV: Nu er jeg vidst endnu mere forvirret. Hvad er Retningslinjerne for noget?
SP: Ja se nu skal du høre, dommerne dømmer strengt efter loven, mens jeg skal følge retningslinjerne. Retningslinjerne er er en fortolkning af loven som udstikker en ramme for mine handle muligheder.
JV: Så lige for at forstå det rigtigt så er Retningslinjerne en fortolkning af loven, som giver dig en ramme for din vurdering.
SP: Ja helt korrekt, det er jo ikke Bingo Banko det her.
JV: Ja okay, men hvordan foretager du så din vurdering, skeler du til tidligere domme?
SP: Nej, jeg følger bare retningslinjerne.
JV: Okay så du foretager en vurdering, ud fra retningslinjer baseret på lovene. Det lyder lidt som en cirkel slutning! Hvad så hvis dommerne er uenige med dig i din fortolkning?
SP: Det er de skam aldrig, du må jo huske det også er mig der evalu… nej giver dem feedback, tø hø.
JV: Øhhh, ja det kan jeg godt se. Kunne vi måske prøve med et par konkrete eksempler Hr. Skrankepave?
SP: Meget gerne, så er jeg sikker det hele nok skal stå lysende klart.
JV: Ja, for jeg var her nemlig igår og der bemærkede jeg at den ene sagfører rejste sig op råbte højt og fægtede med armene. Han fik på din anmodning en ordentlig reprimande af dommerne og klar besked om at næste gang er det ud af lokalet.
SP: Ja, det husker jeg godt… sagførererne skal opføre sig ordentlig og det er helt i tråd med retningslinjerne.
JV: Jamen okay, men her tidligere idag sker præcist det samme og du rejser dig blot op og giver ham et kærligt klap på skulderen… Følger det så også retningslinjerne?
SP: Lige præcis, det gør det nemlig.
JV: Det forstår jeg altså slet ikke, hvad er forskellen så på igår og idag.
SP: Det skal jeg fortælle dig unge mand. Igår insisterede min kone på at vi skulle prøve det der nymodens chiagrød og idag stod den på rundstykker, ost og marmelade.
JV (mundlam): Øh, når! Jeg har så et sidste eksempel til stor undren hvis jeg må?
SP: Naturligvis, det er det vi er her for.
JV: Der går rygter om en sagfører der engang slog i bordet stille og roligt uden at sige et ord. 2 gange bevares. Dommerne observerede det slet ikke. Hvad var det så lige der i retningslinjerne der fik dig til at hidkalde dommerne til en ordentlig reprimande.
SP: Tø hø… ja det husker jeg alt for godt. Jeg skulle faktisk slet ikke have været på arbejde den dag. Konen og jeg skulle lige til at spise risengrød da jeg bliver hasteindkaldt.
JV: Det forklarer jo en del… sidste spørgsmål: er du i familie med Bertil Haarder? https://www.youtube.com/watch?v=DqVi2EVHQM0
SP: ja, det er min fætter.
JV: Så giver det jo mening… Nu vil jeg så endelig besigtige de diger.
Jeg ønsker alle en god kamp.




















































