Værd at vide før 3. kvartfinale

Her er lidt statistiske vinkler på kampen i morgen aften kl. 18.30 i Frederiksberg Hallen, hvor København Håndbold tager imod Silkeborg-Voel KFUM til den afgørende 3. kvartfinale. Efter en sejr til hver i de første to kvartfinaleopgør, skal den samlede vinder nu findes.

Junior slider

VIDSTE DU AT…

…Skulle kampen ende uafgjort efter ordinær spilletid, så skal der forlænget spilletid til for at finde en samlet vinder, som fortsætter videre i slutspillet. Målscoren fra de to første kampe har ingen betydning.

…Den samlede vinder af kvartfinaleserien skal møde grundspilsvinderne fra FCM Håndbold i semifinalerne, som også spilles bedst af tre kampe. Her har FCM Håndbold fordel af hjemmebane i en evt. 3. kamp, uanset hvem der går videre fra kvartfinalen. Første semifinalekamp spilles i Ikast d. 24. april kl. 20.30.

…Sæsonens første fire opgør mellem København Håndbold og Silkeborg-Voel er endt med to sejre til hvert hold. Begge hold vandt deres hjemmekampe i grundspillet, og har så hentet en udesejr i slutspillet. Målscoren for de første fire opgør er i øvrigt også helt lige, da begge hold har scoret 114 mål mod hinanden.

…København Håndbold har den ældste trup af de to mandskaber, da gennemsnitsalderen ligger på 25,4 år mod 23,9 år for Silkeborg-Voel.

…Den samlede redningsprocent for de to hold for hele sæsonen er stort set identisk, da København Håndbold har præsteret 35 % og Silkeborg-Voel har 34 % efter de 22 kampe i grundspillet og de 2 første kampe i slutspillet.

…Der er blevet scoret 694 mål for hjemmeholdet, mens gæsterne fra Silkeborg-Voel har lavet lidt færre, nemlig 674 mål indtil nu.

…København Håndbold har lukket 599 mål ind, hvilket er lidt bedre end Silkeborg-Voel som har indkasseret 609 mål i 24 kampe.

…Antallet af 2 minutters udvisninger ligger noget højere for København Håndbold, som har været i undertal 72 gange, mens Silkeborg-Voel er blevet ramt at udvisninger 46 gange.

…Silkeborg-Voel har lavet 277 tekniske fejl hidtil, mens København Håndbold har lavet 216.

…Mia Rej er sæsonens mest scorende spiller for København Håndbold med 119 mål i alt, mens Silkeborg-Voel har hele ligaens topscorer Trine Troelsen, som efter de to første kvartfinaleopgør nu er oppe på 198 scoringer.

…Kampen sendes direkte på TV2 Sport fra kl. 18.30.

…Det er stadig muligt at købe billetter til kampen onsdag kl. 18.30 i Frederiksberg Hallen. Brug knappen nedenfor, og kom støt København Håndbold i denne altafgørende kvartfinale.

 

/KK

Køb billetter her