Mogensen: Truppen syder af forventning

Cheftræner Claus Mogensen begyndte allerede forberedelserne til aftenens kamp kort efter, den var fløjtet af i sidste uge, og nu glæder han sig til at mærke Frederiksberg Hallens brøl.

Jubel_slider

Når tigrene i aften løber på banen i Frederiksberg Hallen, er det endnu en gang i en tætpakket hal. Cheftræner Claus Mogensen er klar i spyttet omkring forventningerne til aftenens kamp:
– Så er det nu! Tredje og afgørende kvartfinale hjemme i hulen. Vi kan simpelthen ikke ønske os en bedre ramme for at afgøre opgøret mod Silkeborg-Voel, understreger han og forsætter:
– Truppen har sydet af forventning og længsel i den seneste uge, så det er dejligt, at der endelig er kamp igen. Vi forventer et meget svært opgør, hvor vi efterhånden kender hinanden ind og ud efter de første to kvartfinaler, og derfor får det betydning, hvem der har været dygtigst til at bruge tiden til finjustering og måske putte et par esser i ærmet, siger han hemmelighedsfuldt og åbner lidt op:
Vi har virkelig haft nogle produktive træninger med masser af kvalitet, så vi er klar, smiler han.

Kampen starter kl. 18.30, men der er optakt på TV2 Sport fra kl. 18.
Der er stadig enkelte siddepladser tilbage til kampen. Klik på knappen herunder.
Er du Silkeborg-Voelfan, så vælg afsnit C.

/JMT

Køb billet nu