Mogensen: Stolt over moralen

Der var ikke meget, der de første 20 minutter tydede på, at København Håndbold skulle nappe en sejr i Silkeborg, men ikke desto mindre fik tigrene kæmpet sig tilbage i kampen.

Junior_slider_brøl

København Håndbold overvandt en skidt start på kvartfinale II mod Silkeborg Voel og vandt med 25-29, hvorfor en tredje kvartfinale i Frederiksberg Hallen den 19. april bliver afgørende. Cheftræner Claus Mogensen fortæller om kampen:
– Vi er rigtigt dårlige de første 20 minutter, selv om vi egentligt spilmæssigt starter udmærket med at spille os til fine afslutninger, brænder vi, og så bliver vi lidt låste. Vi forsøger at skifte en del ud, men der er ikke rigtigt nogen, der får fat, men så er der pludselig en del af dem, der startede inde, der kommer tilbage på banen og får fat, forklarer han og forsætter:
– 7 mod 6-spillet gav os nogle lette mål, og så fik vi troen på det tilbage. Kampen blev meget taktisk, men det blev heldigvis med os som vindere.

Men at kampen ville falde ud til tigrenes fordel, turde cheftræneren først vide sig sikker på i de døende minutter.
– Det var jo ret tæt, men da der manglede tre minutter, så følte jeg mig sikker, for der var vi foran, og det så ud til, at de havde mistet modet, fortæller han og sætter ord på de følelser, der strømmede gennem kroppen.
– Mest af alt, så følte jeg stolthed over moralen. Da det så allersortest ud, da vi var bagud 10-4, var vi begravet, men vi kravler op igen. Det var stærkt, for der var bestemt ikke noget, der fungerede, understreger han og forsætter:
–  Den moral og tro skal vi bringe med os i forberedelserne frem til kampen på onsdag og med ind i den.

Bag København Håndbold var mere end 100 medrejsende tilskuere, og de gav tydeligt udtryk for deres tilstedeværelse.
– Det var flot. De var på hele tiden. Det var fedt at prøve. Vi er ikke forvent med, at vi har så mange med. Opbakningen på udebane er vokset gennem de seneste kampe, og så kulminerede det i dag. Det var ekstraordinært, og det gav tryghed, at vi havde støtte med hjemmefra. Et varmt tak til dem. Det må de gerne gøre igen, smilede han.

Målscorere: 25-29 (10-9)
Tilskuertal: 2048

9 Anne Mette Hansen
4 Mia Rej
4 Stine Knudsen
3 Anne Cecilie La Cour
2 Louise Føns
2 Louise Svalastog
2 Maria Lykkegaard
1 Myrthe Schoenaker
1 Debbie Bont
1 Mai Kragballe

/JMT

Billetsalg