Dynamitpulje venter

Cheftræner Claus Mogensen kunne i formiddag se tre stærke modstandere komme op af bowlen til det kommende EHF Cup-gruppespil.

 

Handball Club Lada, Vipers Kristiansand og Issy Paris Hand er de kommende modstandere i starten af det nye år, og den første kamp er udebanetur til Rusland.

Det er en stærk pulje, og cheftræner Claus Mogensen har taget ja-hatten på og glæder sig til udfordringerne.
– Det er en vældig interessant gruppe, hvor der venter os nogle svære modstandere. Det bliver rigtigt sjovt og spændende at blive matchet mod så dygtige hold, men det bliver også svært at komme videre, understreger han og forsætter:
– Under alle omstændigheder kommer vi til at spille en masse kampe på højt niveau, og det kan kun give nogle fantastiske oplevelser og læring, slutter han.

Runderne falder ud som følger:

Runde 1: 6/7. januar 2018 Handball Club Lada (RUS) vs. København Håndbold
Runde 2: 13/14. januar 2018 København Håndbold vs. Vipers Kristiansand
Runde 3: 20/21. januar 2018 København Håndbold vs. Issy Paris Hand
Runde 4: 27/28. januar 2018 Issy Paris Hand vs. København Håndbold
Runde 5: 03/04. februar 2018 København Håndbold vs. Handball Club Lada
Runde 6: 10/11. februar 2018  Vipers Kristiansand vs. København Håndbold.

Som KBH Kortholder har du selvfølgelig fri entre til alle hjemmebanekampe i Frederiksberg Hallen. Køb det nu på ticketmaster.dk

/JMT